albatrossen 2015 zoom

Den enkle restaurant med den bedste udsigt

Restaurant Albatrossen har Køge Bugts bedste udsigt. Intet mindre. Fra restauranten på første sal i Brøndby Strands Sejlklubs klubhus har du det flotteste overblik over havnen og ned langs kysten i Køge Bugt.

Om sommeren er vores store, overdækkede terrasse det ideelle sted at nyde frokosten, middagen eller blot en forfriskning.

Vores koncept er helt enkelt: Vi serverer god, dansk mad til rimelige priser. Det kan lade sig gøre, fordi du selv står for en del af betjeningen. Du bestiller og betaler ved disken, og vi serverer for dig ved bordet. Efter måltidet beder vi dig om at tage af bordet og placere opvasken på de opstillede afriggerborde. Så tager vi os af resten.

Alle er velkomne i Albatrossen: Sejlere som landkrabber, unge som gamle, dig og mig. Og ikke mindst det lokale erhvervsliv på Avedøre Holme, der kan vælge fra vores frokostkort, der serveres mellem 11.30 og 16.00.

udsigt2

Ud over kendte, velsmagende retter på aftenmenuen har vi også altid dagens ret med masser af valuta for pengene.

Skal du holde selskab, har vi mulighed for at opdele restauranten, så dit selskab har sit eget lokale. Vi kan skræddersy arrangementet efter dine ønsker, men vi har også et fordelagtigt selskabskoncept med alt inkluderet til en favorabel pris. Se mere under "Hold da fest" her på hjemmesiden.

Velkommen i Restaurant Albatrossen.